Med udgangspunkt i sin tobinds-biografi fra 2003, der er oversat til engelsk, tysk og kinesisk, fortæller Jens Andersen den fascinerende historie om "stakkels, svagelige" H.C. Andersen, der slet ikke var så stakkels og svagelig endda.

Det er et bredt anlagt portræt af naturbarnet og geniet, der i 70 år svingede mellem storhedsvanvid og underkastelse. Vi møder en rasende produktiv forfatter, ustandselig rejsende og ekshibitionist, som førte dagbog over de mindste skygger på sin krop og sjæl. I alle livets forhold samtidig en rastløs - på én gang dybt ulykkelig og bomstærk - sjæl, der forelskede sig i både kvinder og mænd, men hele livet værnede om sin uskyld. Kun på den måde, ved at bevare og indhegne sin egen barnlighed, kunne han blive ved med at digte og skrive på sit livs eventyr.

  • KIM LARSEN – Mine unge år

    Med udgangspunkt i sin nye bog, ”Kim Larsen. Mine unge år”, fortæller Jens Andersen om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018, inden Kim Larsen og Jens Andersen havde færdiggjort den store erindringsbog, de var i gang med. Læs mere...
  • Denne dag, et liv - et foredrag om Astrid Lindgren

    Med udgangspunkt i sin Astrid Lindgren-biografi, ”Denne dag, et liv”, går Jens Andersen bag om forfatterskabets facade, og fortæller om den elskede børnebogsforfatters kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Læs mere...
  • Thit - Den sidste valkyrie

    Et festligt og farverigt foredrag om forfatteren, feministen og foredragsholderen Thit Jensen (1876-1957). Hun var Johannes V. Jensens iltre lillesøster, svoren spiritist, og folkekær forfatter til historiske bestseller som "Stygge Krumpen" og "Valdemar Atterdag". Læs mere...
  • Dansende stjerne

    Et portræt af digteren, kritikeren og kaosmennesket Tom Kristensen (1893-1974), der midt i en jazztid i 1920´erne skrev "Hærværk", nogle af dansk litteraturs bedste ekspressionistiske digte, samt flere tusind boganmeldelser i Politiken gennem næsten 50 år. Læs mere...
  • Tove Ditlevsen

    Ingen anden dansk digter har brugt ordet "hjerte" så ofte som Tove Ditlevsen. Efter flere forsøg lykkedes det hende endelig at tage sit eget liv i 1976 efter at have haft sin egen nekrolog liggende klar i fem år. Læs mere...
  • Andersen om Andersen

    Med udgangspunkt i sin tobinds-biografi fra 2003, der er oversat til engelsk, tysk og kinesisk, fortæller Jens Andersen den fascinerende historie om "stakkels, svagelige" H.C. Andersen, der slet ikke var så stakkels og svagelig endda. Læs mere...
  • Orla Frøsnappers far

    I årene 1970 revolutionerede Ole Lund Kirkegaard dansk børnelitteratur med sine elskede bøger om uforglemmelige skikkelser som Lille Virgil, Albert, Orla Frøsnapper, Hojda fra Pjort, Gummi-Tarzan, Topper og næsehornet Otto. Læs mere...
  • Fra Thit Jensen til Kim Larsen - Kunsten at skrive biografi

    Er biografier sandheden om et andet menneske, eller er de fulde af løgn? Hvad skal der til for at skrive en biografi, og kan man skrive om hvem som helst når som helst? Læs mere...
  • 1