Ingen anden dansk digter har brugt ordet "hjerte" så ofte som Tove Ditlevsen.

Efter flere forsøg lykkedes det hende endelig at tage sit eget liv i 1976 efter at have haft sin egen nekrolog liggende klar i fem år.

Gennem 1940´rne, 50´erne og 60´erne skrev hun om kærlighed og ægteskab i enten romaner, noveller, erindringsbøger eller lyrik. Og mens hendes eget kvindeliv langsomt smuldrede i fire dødsdømte ægteskaber og lange ophold på psykiatriske hospitaler, skrev hun mere og mere flittigt på sit forfatterskab på den lukkede afdeling, og bestyrede samtidig sin læserbrevkasse i Familie Journalen med antifeministiske budskaber som: "Vi må ynke vore døtre at de børn af unormale mødre".