Er biografier sandheden om et andet menneske, eller er de fulde af løgn? Hvad skal der til for at skrive en biografi, og kan man skrive om hvem som helst når som helst?

Med masser af morsomme og tankevækkende eksempler fra sine biografier om Thit Jensen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard, Dronning Margrethe og fodboldspilleren Frank Arnesen fortæller Jens Andersen om kunsten - og udfordringerne såvel som problemerne ved - at skrive biografi. Foredraget er samtidig et kig ind i vidt forskellige kunstnertyper, deres værksteder og den del af et menneskes privatliv, hvor kreativiteten folder sig ud.